Vilkår

(Regelsæt) for benyttelse af Vigersted Skytteforenings banearealer uden fast bemanding (Grøn Skydning)

Indledning:

Grøn skydning, er et supplement, til aktive medlemmer af Vigersted Skytteforening. Det giver tilladelse til at benytte foreningens skydebane faciliteter under eget ansvar, ud fra de af bestyrelsen udstukne vilkår og i øvrigt gældende lovgivning.

Bestyrelsen har besluttet konceptet ”Grøn skydning” ud fra følgende definitioner og vilkår:

Definition på “Grøn skydning”= Skydning på udvalgte tider og baneafsnit, på Vigersted Skytteforenings” skydebane, uden for normale åbningstider og uden fast bemanding.

Definition på “Skydeleder”= Den, i dette tilfælde ”Grønne skytte”, som under skydningen varetager ”Skydelederrollen” og derved har det fulde ”Skydelederansvar”, til skydningens ophør, eller ”rollen” overdrages til anden ”Grøn Skytte”

Definition på “Grøn skytte S” = Aktivt medlem af foreningen, der af bestyrelsen er uddannet og godkendt til at varetage funktionen som ”Skydeleder”, under ”Selvstændig Grøn skydning”.              

Definition på “Grøn skytte
M” = Må ud over det som ”Grøn skytte S” tillader, være ”Mentor” for ”Grøn skytte /” som ikke selvstændigt må skyde ”Grøn skydning”         
Den enkelte mentors beføjelser er defineret af bestyrelsen.

Definition på “Grøn skytte /” = er en ”grøn skytte aspirant”, der ikke endnu er fuldt uddannet/rutineret/godkendt til at varetage rollen som skydeleder (eller som ikke selv ønsker det), under ”Grøn skydning”, og har en af bestyrelsen godkendt ”Grøn skytte M” tilknyttet som ”Mentor”

Definition på “Bemandede skydedage” = Skydedage eller arrangementer hvor skydebanens ledelse stiller “Sikkerhedspersonel” og er ansvarlig for den overordnede sikkerhed.

Definition på “Andet arrangement” = Skydedage eller arrangementer hvor skydebanens faciliteter bruges til andet arrangement.  De stiller selv “Sikkerhedspersonel” og er kun ansvarlig for deres egen sikkerhed.

——————–ooOoo——————

  1. Vilkår beskrevet heri gælder kun for konceptet ”Grøn Skydning”.
    Der kan således opholde sig personer på foreningens arealer, der ikke er henhører under konceptet. F.eks. i forbindelse med events, kurser, undervisning, banerenovering mv. Disse er ikke underlagt konceptets vilkår og begrænsninger.

  2. Grundlæggende krav for at blive ”Grøn skytte”:
    – For at kunne blive ”Grøn skytte” skal medlemmet have været aktivt medlem i foreningen i mindst 12 måneder, samt have deltaget (Være registreret) på minimum 6 ”bemandede skydedage” afholdt af foreningen, og minimum være i besiddelse af en Gyldig SKV 6 godkendelse registreret i foreningen (Gælder også for jægere).
    – For at tilmelde sig og deltage i ”Grønt Sikkerheds kursus”, skal man, (ud over ovenstående) have gennemført DGI Online Skydelederprøve.
    – Som aktiv ”Grøn skytte” skal man til stadighed være aktiv skytte, på de bemandede skydedage (Minimum 4 registreringer inden for 12 på hinanden følgende måneder), samt deltage på minimum 1 (gerne flere) af foreningens planlagte ”arbejdsdage”.
    – For at opretholde sin tilladelse til ”Grøn skydning” skal ovenstående ”Grundlæggende krav” være opfyldt.

  3. Kun skytter, som er gyldigt medlem (betalt kontingent indeværende år) af Vigersted Skytte Forening, der af foreningens bestyrelse er godkendt som ”Grøn skytte”, og har et aktivt login på Foreningens reservationsside for ”grøn skydning” (Denne side) (https://vigerstedskytteforening.dk/gronskydning/, må benytte VSF Skydebaneanlæg til dette formål.

  4. Under ”Grøn skydning” skal skytten på forhånd have reserveret tid på Foreningens hjemmeside, under eget login, samt på forlangende kunne fremvise Gyldigt VSF Medlemsbevis, det udleverede ”Grønne kort” samt nødvendige våbentilladelser.

  5. Tilladelsen er ”Personlig”, og må ikke bruges i ”andens medlems navn”.

  6. Tilladelsen til ”Grøn skydning” giver IKKE tilladelsen til at skyde på Stål mål, uden at man har A eller B licens, og i øvrigt er instrueret i opsætning af tilhørende mål og skiver.

    Det samme gør sig gældende i forbindelse med Terrænmæssig hurtigskydning o. lign., som kun må skydes, under ”Bemandede skydedage”

    Generelt må der kun skydes på de mål, og med de våben / ammunition, som den på de enkelte baneafsnits godkendelse tillader (Er ophængt synligt) og bør altid læses inden skydning.

     >>> DISSE BANEGODKENDELSE SKAL ALTID EFTERFØLGES ! <<

  7. Medlemmer med ”Grønt kort” kan medtage skyttemedlemmer under 18 år (”ung skytte” i VSF) på grønne skydedage, samt andre ”Grønne skytter”, under ”mentor ordning”

    Derudover må der ikke være personer til stede, på det ibrugtagne skydebaneafsnit, som ikke opfylder pkt. 2 & 3.

  8. Banearealer kan være udlejet udenfor de bemandede skydedage.
    Dette fremgår af reservations siden og / eller aktivitetskalenderen på foreningens hjemmesiden. Grønne skytter er forpligtiget til at holde sig ajour med begge dele.
    Personer / foreninger / firmaer som har lejet banen er ikke underlagt nærværende vilkår, da det hører under “andet arrangement”.
    Ved benyttelse af ikke udlejet banearealer til ”grøn skydning”, skal nærværende vilkår fortsat overholdes.
    De udlejede skydebaneafsnit må ikke benyttes til ”Grøn skydning”, og ligger uden for den ”Grønne skydeleders” ansvarsområde.

  9. Der må kun anvendes personlige våben på enten SKV eller jagttegn. Der vil ikke være mulighed for udlån af våben eller ammunitionssalg.

  10. Følgende baneafsnit må benyttes til ”Grøn Skydning”:

    50 m. Riffelbanen (Kun på ”Pap” skiver og .22 salon-Jagtriffel mod stålmål)
    25. m. Pistolbane (Kun på papskiver
    Kort pistolbane ”Markørgrav” (Må først benyttes når den er godkendt)
    Kort pistolbane IPSC (Normalt kun på papskiver).

    Skydning imod Stålmål m.v.  kræver ”A- eller B Licens” og instruktion i opsætning)

  11. Skytten skal inden skydningen påbegyndes, opsætte sikkerhedsmateriel ex. skilte, hæve kuglen, tænde lys, mv., samt sørge for at de baner der bruges, lever op til banens godkendelse og løbende kontrollerer at der ikke befinder sig personel m.v. i fareområder.

  12. Banegodkendelse m.v., på de enkelte baner, skal inden skydningens start være gennemlæst, forstået og til stadighed overholdes. Og al aktivitet i forbindelse med ”Grøn skydning” skal være tilendebragt senest 1 timer før de i kalenderen plansatte aktiviteter, dog 4 timer før, om onsdagen til ”klubaften”.

  13. I forbindelse med afvikling af ”grøn skydning” på de enkelte baneafsnit gør ”Først til møllen” princippet sig gældende.
    Er baneafsnittet optaget af igangværende skydeaktivitet, skal den sidst ankomne skytte indordne sig og respekterer den igangværende skydning.

  14. Det skal altid være aftalt hvem der har ”rollen” som skydeleder og ”bærer” det overordnede skydeleder ansvar. Skydelederens ”grønne kort” skal hænges op på ”tavlen” ved klubhuset.
    Hvis ”Skydeleder” forlader skydebanen, og der er andre ”grønne skytter” skal skydelederrollen overdrages personligt, og ny ”rolleindehavers” kort, placeres på ”tavlen”.   Skydelederen har altid krav på at få forevist medlemskort, billedlegitimation og våbentilladelse, ligesom skydelederen har myndighed til at bortvise personer fra foreningens område. Bestyrelsen skal altid informeres efterfølgende herom.

  15. Ved afslutning af skydning, skal der ryddes op og sikkerhedsforanstaltningerne være afviklet, inden skydebanen forlades.  ”nedslidt” / eller ødelagt materiel skal repareres / erstattes om som minimum anmeldes til ”Grønt udvalg”.

  16. Informationer vedrørende ”Grøn skydning” vil primært tilgå de ”Grønne skytter”, via (Denne) hjemmesiden ”Grøn Skydning” https://vigerstedskytteforening.dk/gronskydning/ og SMS – vigtigere henvendelser til enkeltpersoner foretage enten direkte eller via telefon /sms.

  17. Det er Vigersted Skytteforenings bestyrelse som forvalter og håndhæver nærværende vilkår, for ”Grøn skydning” – hvilket er ensbetydende med, at de, i hvert henseende har den endelige beslutningsret.

  18. Medlemmer af VSF Bestyrelse kan / vil løbende foretage kontrol af, at nærværende vilkår overholdes, ligesom brud på disse vil blive behandlet af foreningens bestyrelse, om nødvendigt jf. §5 i foreningens vedtægter.

    Ved overtrædelse at nærværende ”retningslinjer”, kan ”grøn skytte” blive pålagt i en periode, kun at være ”Grøn Skytte” sammen med en Mentor.

    eller


    Ved grov tilsidesættelse af sikkerhed, kan tilladelse til ”Grøn skydning” blive inddraget, uden varsel !.


    Ved spørgsmål om ovenstående, kontakt bestyrelsen.