Skydedage & Kalender

Inden opstart af hver sæson, fastlægges en kalender. Derudover planlægges løbende aktiviteter, som bliver tilføjet kalenderen, ligesom der kan forekomme løbende justeringer. Hold dig derfor altid opdateret med kalenderen i linket på denne side.

Herunder ser du en kort beskrivelse af foreningens forskellige skydedage.

Nedenfor ses oversigt med skydetider som er gældende frem til opdateret kalender kommer på hjemmesiden (Kalender link)

Kalender opdateret: 09. april 2024

Kalenderen er stadig ved og blive opdateret og der vil løbende komme ændringer.

Åben skydedag / Klubaften

Vores åbne skydedage ligger altid om onsdagen. Her er foreningen åben for alle. Så har du lyst til at prøve kræfter med skydesporten, eller er du jæger som skal have indskudt riflen før jagtsæsonen, så er det på disse dage du er velkommen. Om onsdagen er alle baner fuldt bemandede med vores dygtige instruktører, som altid står klar til at hjælpe skytterne og holde sikkerheden i top.

Husk, at du altid skal tilmelde dig i indskrivningen hos skydelederen i klubhuset. Skydelederen er personen med det overordnede ansvar på banen. Medlemmer kan nøjes med at scanne bagsiden af deres medlemskort.

VSF-dage

Disse dage ligger oftest i weekender, hvor der åbnes om morgenen. VSF-dage er kun forbeholdt medlemmer. Som medlem kan du tage familie og venner med banen. Der kan være planlagt særlige aktiviteter på VSF-dage, som fremgår af kalenderen. Der vil altid være en skydeleder på vagt, men vores baner er ikke fuldt bemandede med instruktører og banekommandører ligesom om onsdagen. Derfor er der ingen til at undervise i skydning, hvorfor kun rutinerede selvhjulpen skytter må skyde på denne dag. Husk som medlem, at registrere din ankomst.


Grønne skydedage

Vi har flere grønne skydedage om ugen. Disse dage er for rutinerede medlemmer med eget våben, som både har bestået DGI´s skydeleder uddannelse og gennemført VSF´s sikkerhedskursus. På grønne skydedage er banen ikke bemandet. Dvs. skytten er underlagt særlige regler, og selv bærer ansvaret som skydeleder på banen. Ønsker du at blive godkendt til at skyde på disse dage, kan du som medlem kontakte os på VigerstedSKF@live.dk  eller via Facebook.

Som skytte på Grønne skydedage, skal du være tilmeldt vores online baneprotokol.